skip to Main Content

Forkæl din kære krop med et transformerende Helates retreat

Jeg afholder 2 årlige 3 dages Helates retreats på Villa Fjordhøj i Skælskør, som regel i april og oktober.

Næste retreat er fredag til søndag 20-22/4 2018, og der er 5 pladser tilbage.

  • Helates retreat på Villa FjordhøjKunne du tænke dig et break fra hverdagen, der samtidig booster dig og din krop indefra og ud i high vibe selskab og skønne rammer?
  • Er du enten nysgerrig på Helates eller elsker denne magiske trænings- og healingsmetode allerede, og har lyst til fordybelse?
  • Har du lyst til at give dig selv et selvkærligt løft til mere flow i din krop, din karriere, din forretning, dine relationer eller dit liv?
  • Ville du elske at blive forkælet, healet og næret indefra og ud på en aktiv, sjov og nydelsesfuld måde med Helates, diverse bade og wellness og mad og lækre snacks af friske, rene råvarer?
 Så er mit 3 dages Helates retreat helt sikkert noget for dig.

Healing og high vibes i skønne rammer

På vores 3 dage sammen arbejder vi med at åbne energi flowet i kroppen, så du får adgang til at mærke dig selv på en ny måde og slippe dig selv fri af gamle blokeringer.

Du vil blive løftet og healet med masser af Helates samt en dybdegående gruppehealing.

Vi skal selvfølgelig næres, opbygges og forkæles efter alle kunstens regler i lækre rammer, skønt selskab med hinanden og med rene råvarer, friskpresset juice og lækre snacks døgnet rundt efter min sund indefra filosofi.

Jeg har valgt skønne Villa Fjordhøj i Skælskør på Sjælland til at danne rammen om reatreatet, hvor vi også får mulighed for at hænge ud sammen i Romerbad, Elverbad og Fjordbad.

Som deltager på retreatet vil du

  • Modtage masser af undervisning i in unikke trænings- og healingsmetode Helates
  • Blive klogere på din krop og forbindelsen mellem din krop, dine følelser og dine fysiske og mentale blokeringer
  • Få masser af øvelse i at mærke dig selv, din krop og din indre GPS, så du kan stå stærkere i dig selv, dine følelser og behov
  • Blive top forkælet, næret og opbygget med wellness, kropsarbejde og lækker mad efter min sund indefra filosofi i skønne omgivelser
  • Opleve dyb healing og transformation indefra og ud i selskab med en gruppe andre skønne sjæle på samme frekvens som dig

Vejledende program

Velkommen til Helates retreatDag 1

15:00-15:30: Tjek ind
15:30-16:00: Velkommen + snack
16:00-17:30: Helates
18.30-20.00: Middag
20:00-21:00: Helates
21:00-           : Elverbad m/bobler + snack

 


Morgen Helates på retreat
Dag 2

08:00-09.00: Helates + morgendrik
09.00-10.00: Morgenmad
10.30-12:30: Gruppe healingssession + snack
12:30-13:30: Frokost
14:00-17:00: Fri wellnesshygge m/Romerbad + snack og evt. tilkøbte behandlinger *)
17:00-18:30: Helates
19:00-20:30: Middag
20:30-          : Chillaxing + snack

 

 

Morgen HelatesDag 3

08:00-09.00: Helates + morgendrik
09:00-10:00: Morgenmad + tjek-ud
10:30-12.00: Afrunding, spørgsmål + snack

 

*) Behandlinger kan forudbestilles for egen regning direkte hos Villa Fjordhøj i god tid og gerne min. 1 uge før ankomst.

Praktiske oplysninger

Der er plads til ca. 10-13 deltagere på hvert retreat alt efter, hvilken gruppe, der former sig undervejs. Jeg vil gerne sikre mig en tryg og kærlig ramme med plads til den enkelte.

ElverbadetJeg har valgt at afholde mine retreats på Villa Fjordhøj, der er kendt for sin sjæl og hjemlige og hyggelige charme, og som er blevet et af mine yndlingssteder gennem årene.

Prisen dækker fuld forplejning, enkeltværelse, 5 x Helates sessioner, 2 timers gruppehealings session, Romerbad og Elverbad, fri adgang til fjordbad og sauna og al den sjov, støtte og sparring, du kan ønske dig i 3 dage.

Prisen dækker IKKE transport til og fra Villa Fjordhøj, tilkøb af vin og andre drikkevarer end the og vand til måltiderne og evt. wellness-behandlinger eller hvad du måtte ønske udover det angivne program.

Tilmelding er bindende, og skulle du blive forhindret i at deltage, kan du IKKE få dine indbetalinger retur, men du kan overdrage din plads til en anden efter aftale med mig.

Du er altid velkommen til at kontakte mig direkte, hvis du har spørgsmål om dette eller andre af mine retreats.

Tilmeldingen til næste Helates retreat 20-22/4 er åben, og der er 5 pladser tilbage

Forår 2018
20-22. april 2018
Forårs retreatet 2018 er fra fredag
20/4 til søndag 22/4.

Early Bird tilmeldingen er åben fra 1/11 til 31/1, og du kan hapse din plads lige her og evt. dele betalingen op i 4 rater.

Efterår 2018
25-27. okt. 2018
Efterårs retreatet 2018 er fra torsdag 25/10 til lørdag 27/10.

Jeg åbner for Early Bird tilmeldingen 1/5, men du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

NYT I 2018
Mini retreats
I 2018 planlægger jeg 3-4 mini retreats med en enkelt overnatning.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker direkte besked om disse retreats.

Tidligere retreat gæster siger

Jeg tilmeldte mig retreatet med et ønske om at komme mere ned i kroppen og få en større accept af mig selv. Og et ønske om at fortsætte den forandring, der lige så stille er startet efter jeg har deltaget i et krop og flow-forløb hos Elena.
Under retreatet kom jeg helt ned i gear, og oplevede en uvant langsommelighed. Der opstod også en tristhed over at en stor del af min dagligdag ikke gør mig glad. Efter retreatet var jeg virkelig gennemtræt og meget sårbar i flere dage.
Jeg ved nu, at det at komme ned i kroppen på daglig basis gør mig godt. Og at jeg har brug for mere langsommelighed og mere tid til mig selv i hverdagen.
Villa Fjordhøj er hyggeligt, stemningsfuld og med en fantastisk beliggenhed. Og med de skønne faciliteter med romerbad, fjordbad og vildmarksbad (eller hvad det nu hedder....) giver det gode rammer rammer for retreatet og også for det nærvær, der opstod mellem deltagerne. Maden var også dejlig.
Jeg kan anbefale alle andre, der har brug for et frirum og en pause fra hverdagen, hvor man kan mærke sin krop og reflektere over livet, at deltage i et Helates retreat.

Helates By Elena Helina

Jeg fandt roen Jeg oplevede på retreatet, hvordan jeg kom mere til stede i kroppen og det vildeste var, at jeg oplevede et døgn UDEN smerter nogen steder! Det gik op for mig, at jeg altid har ondt eller er stiv et eller flere steder i kroppen. Det var bare blevet til en vane. Nu mærkede jeg den fantastiske følelse af at være helt smertefri og afslappet i kroppen. Det var helt fantastisk!
Inden retreatet var jeg kommet alt for meget op i hovedet, havde smerter i nakken, stiv i rygradden og følte mig meget sitrende og stresset. Jeg forventede at komme helt ned i kroppen og have færre smerter.
Jeg fandt roen i mig igen.
Jeg er vild med formen på retreatet. Helates, god mad, dybe snakke, vandet så tæt på. Jeg kan godt lide den måde man bevæger sig på med helates. Det føles blidt og afstressende og alligevel får man styrke. Det er den mest nærende måde at bevæge sig på, der findes.
Jeg vil blive ved med at anbefale mine veninder retreatet, og håber, vi skal sammen af sted en gang i fremtiden.
Jeg glæder mig allerede til næste gang 😉

Nana K

Jeg følte mig tiltrukket af at bruge en weekend på at komme ned i kroppen og mærke mig selv, trække vejret og lytte til mig i stedet for at gå og føle mig forkert.
Jeg fik arbejdet med mine udfordringer og fik lært at mærke mig selv gennem min krop. Og lytte til mig og hvad der er rigtigt for mig. Jeg mærkede også, at jeg ikke er helt forkert.
Jeg har mærket kæmpe forandringer med retreatet.
På vejhjem fik jeg mærket efter omkring at blive skilt fra min eks. Jeg fik ringet til ham og bedt om skilsmisse. Fordi jeg kunne mærke at det var det rigtige for mig.
Og jeg fik mærket efter omkring mit arbejde om det nu også var det rigtige for mig, da der sker mange forandringer på min arbejdsplads. De forandringer passer ikke ind i det jeg gerne vil, så jeg har nu taget mod til at sætte gang i en gammel drøm om at blive konsulent. Jeg har fået oprettet et cvr nummer og fået kontakt til nogle virksomheder der kunne have brug for min ekspertise.
Uden 3 dages Helates retreat havde jeg aldrig taget disse store beslutninger.
Jeg bruger nu Helates hver dag. Dels for min krop men også til at lytte til min indre GPS.
Og jeg har fået en masse inspiration til sund og lækker mad. Det er en fantastisk at mærke på egen krop hvad det gør at spise sund og lækker mad på Elenas sund indefra måde.
Villa Fjordhøj er et fantastisk sted, og Elena er bare fantastisk og livsbekræftende. Hun er omsorgsfuld og... bare fantastisk.

Annegrethe Andersen

Jeg er ret vild med Helates, så jeg ville gerne opleve hvad der ville ske med kroppen på 3 dage i træk.
Min største udfordring inden synes jeg er at min krop er så vandt til at være i en bestemt kropstilling og falder nemt tilbage i den samme, hvor jeg falder lidt sammen og lukker for vejrtrækningen. Det er ren overlevelse, som min krop gør i beskyttelse. Det var en af de ting jeg arbejdede med. At få skrællet flere lag af løget.
På retreatet oplevede jeg, hvordan jeg kom mere til stede i kroppen og det vildeste var, at jeg oplevede et døgn UDEN smerter nogen steder!
Det gik op for mig, at jeg altid har ondt eller er stiv et eller flere steder i kroppen. Det var bare blevet til en vane. Nu mærkede jeg den fantastiske følelse af at være helt smertefri og afslappet i kroppen. Det var helt fantastisk!
Hvis ikke jeg havde været med på retreatet ville jeg have været samme sted - stadig med stiv ryg, og nu hvor jeg har oplevet, hvordan det føles at være mig uden stiv ryg, vil jeg stræbe efter at opnå samme smertefrie tilstand igen ved at lave helates så tit som muligt.
Villa Fjordhøj var super dejligt. Hjemligt og hyggeligt og med skøn forplejning. Et kapitel for sig! Jeg glæder mig allerede til næste gang. Også rigtig dejligt med spa og skønt værelse.
Elena har været så god og skabt en skøn ramme for os alle. Det hele føltes trygt og godt. Elena er en rigtig god underviser, omsorgsfuld og opmærksom.
Hun kan også godt lige blive lidt insisterende, hvis hun føler at nogen ikke forstår hvad hun mener. Men det betyder ingenting, for der er hele tiden god og tryg stemning.
Ja da! Jeg har allerede anbefalet et Helates retreat til op til flere veninder, og håber da også at de kommer med! Jeg glæder mig vildt til næste gang!

Nana Klitgaard Danscher

Jeg tilmeldte mig Elenas Helates retreat, fordi jeg havde et ønske om at blive mere kropsbevidst på en rolig og intuitiv måde.
Min største udfordring var at skulle være kropslig i en gruppe, jeg ikke kendte, og desuden kendte jeg ikke meget til Helates træning i grupper.
Retreatet gav mig en bevidsthed om, at jeg med få øvelser kan smidiggøre både min krop og mit sind og på den måde skaber mere flow i mit liv.
Min stivhed i leddene var klart minimeret efter retreatet, og efter retreatet er jeg kommet tættere på mit ønske om at skabe balance i mit liv ved at være mere i min krop og n større bevidsthed om hhv. min maskuline og feminine energi.
Jeg har efterfølgende taget mig selv i at lave øvelserne ubevidst, når kroppen bliver lidt stiv.
Jeg har også fået pejlemærker i min krop, som støtter mig i mine mentale blokeringer. Nu skaber jeg stille og roligt et sprog mellem mit hoved og min krop, som har været væk fra hinanden i mange år, og jeg kan være mere intuitiv i forhold til min krop.
Villa Fjordhøj er perfekt og klart værd at anbefale til andre. Maden var god, værelserne enkle og unikke, omgivelserne var rolige, og der var på én gang plads til samvær, nærvær og egen tid.
Elena er kærligt støttende og anerkendende men også udfordrende på en omsorgsfuld måde.
Jeg kan klart anbefale Elenas Helates retreats til andre, der ønsker at blive mere kropslige bevidste i forhold til deres blokeringer på deres personlige udviklingsrejse.

Helates By Elena Helina

Jeg fandt ud af, at jeg slet ikke er så forkert. Det gav mig et kæmpe skub, at mærke alt den kærlighed, nærvær og støtte, der pludselig sneg sig ind i mit hjerte, da jeg selv åbnede op for hvor dårligt jeg havde det. Det var faktisk ret fantastisk, at være en del af det fællesskab der opstod. Jeg har oplevet efterfølgende, at jeg er begyndt at handle på de ideer jeg får, og ikke lukker det hele ned som jeg plejer.
Hvis jeg ikke havde deltaget i retreatet, havde jeg stadig haft det dårligt med at relatere til andre. Stadig lukke af for nye ideer i mit liv.
Villa Fjordhøj er en fuldstændig fantastisk ramme for retreatet. Vidunderlige omgivelser. Alt var helt i top. Maden var indbydende og smagte skønt. Værelset “1001 drøm” som jeg var så heldig at bo i, var perfekt. Der vil jeg gerne bo igen :-).
Elena er ikke bare en super vært og en meget dygtig underviser. Elena er et “rigtigt” menneske der deler ud af sit eget liv og erfaringer, hvilket gør at det hele ikke virker så “skrivebords-agigt” det er jeg egentlig ret vild med. Elenas undervisningsform er både opløftende, sjov og yderst gavnlig for krop og sjæl.
Jeg kan og vil sagtens anbefale andre, at deltage i denne form for retreat. Måske burde det være noget alle skulle deltage i mindst en gang om året. Sikke et løft verden ville få. Jeg kender i hvert fald flere, med ar på sjæl og krop, der ville have stor gavn af, at få livet kroppen op, og opleve følelsen af den samhørighed med de andre deltagere jeg synes der opstod på kærligste vis.

Min største udfordring før retreatet var, at jeg ikke følte mig godt tilpas i mig og min krop. Jeg følte lidt den var i vejen på en eller anden måde. Jeg følte mig usexet, klodset og slatten. Jeg følte mig også meget træt og drænet.
Efter retreatet har jeg følt mig langt mere feminin og blid, og jeg havde lyst til at komme tilbage til den nærende mad og andre ting, der bygger op i stedet for at blokere eller dræne mig.
Jeg indså også, hvor meget jeg egenligt holder af min krop og hvor forsømt den var.
Hvis ikke jeg havde været på retreatet, havde jeg nok stadig siddet fast og været blokeret i vrede over min krop. Og havde brugt min energi på at sidde fast i stedet for at udvikle mig og få mere flow i mit liv.
Jeg er vild med Villa Fjordhøj, forplejningen, servicen – og ELVERBADET og glæder mig til at komme tilbage!
Elena er meget professionel, tilstede og rolig som vært og underviser.
Jeg kan anbefale alle, der sidder fast i deres krop og deres liv og som er villig til at arbejde i dybden med årsagerne til deres udfordringer, at investere disse 3 dage i dem selv og deres krop.

Betinna Meike Larsen

Min movtivation for at tage med på retreatet var at få det bedre i min krop og få den til at slippe en dårlig holdning og en masse støj, som det er tid til at give slip på.
Min udfordring er at få kroppen til at huske og holde fast i de nye tiltag. På de 3 dage fik jeg mulighed for at opleve, hvordan det er at være i en krop med fuld velvære og mere balance.
Jeg følte efter retreatet, at jeg var i en krop, der virkelig havde forandret postition og gerne ville arbejde sammen med mig.

Helates By Elena Helina

Jeg kan anbefale alle, der vil arbejde med kroppen som genvej og som er klar til at se på alle de ting/følelser de går og gemmer for verden og sig selv, at deltage på Elenas retreat.
Retreatet gav mig et boost i det jeg allerede gør og forstærkede min overbevisning om, at jeg er på rette spor og bare skal skrue op for processen med at finde ind til mig og min essens via min krop. Jeg endte vores 3 dage med at stå stærkt i mig og mærke en ro i solar plexus, som har været fraværende i mange mange år.
Jeg ved, at jeg ikke ville have fundet hjem til mig og mærket mit selvværd på samme måde uden retreatet.
Villa Fjordhøj er suverænt. Der er hyggeligt, god mad og al den service, man kan ønske sig.

Pernille Sønderskov Pedersen

Jeg havde mange ting i min bagage, som jeg gerne ville lære, hvordan jeg kunne slippe, ex. store smerter i min lænd. Elena gjorde mig opmærksom på, at jeg var skæv og guide mig til at rette ind, og efter et par Helates sessioner kunne jeg mærke, hvad hun mente. En vild følelse at mærke kroppen tage over.
I dag går jeg lige… Jeg tjekker lige ind i kroppen en gang imellem, og det går også fint med lænden.
Hvis jeg ikke havde været på retreat, havde jeg haft svært ved at se lyset for enden af tunnelen. Og helt sikkert fortsat med at trøstespiste. Og ikke opdaget, at jeg skal åbne mere op for min spiritualitet og intuition.
Jeg bruger meget mit nye netværk og Elenas univers. Og så venter jeg stadig på at Elena vil lære mig at undervise i Helates ?
Som underviser og vært er Elena glad, sprudlende og ærlig. Hun kan dog også være pisse træls, når hun ikke vil fortælle mit hoved, hvad det ønsker at høre, så jeg kan forsøge at regne den ud uden at mærke hvad kroppen siger ?

Jeg havde et brændende ønske om at blive connected til min krop og min essens. På retreatet kom jeg dybere i min essens, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
Det er blevet lettere at mærke min krop og mærke, når der er noget, der ’støjer’ og trænger til at blive “justeret”. Jeg mærker mere flow omkring mig – især hos mine børn og mig selv.
Jeg har fået fokus på at gøre nærende ting for mig selv og sørge for, at mine grænser ikke bliver overskredet. Nu bruger jeg Helates, når jeg har brug for at komme ned i min essens.

Helates By Elena Helina
Back To Top