skip to Main Content

Om Elenor og historien bag

Mit navn er Elenor, og med afsæt i min egen healingsrejse og diverse holistiske uddannelser har jeg skabt min egen metode til at hjælpe dig til at slippe dig selv fri i din krop og dit liv.

Fra stress, smerter og selvdestruktion til frihed i min krop og flow i mit liv 

Jeg har hele mit liv følt mig fundamentalt forkert i forhold til andre mennesker, og jeg har kæmpet for at høste anerkendelse på det ydre plan for at dulme mit lave selvværd og kompensere for følelsen af aldrig at være god nok eller passe ind.

Det har fået mig til at overhøre min intuition, min krop og mine følelser i en sådan grad, at jeg blev syg.

Jeg udviklede blandt andet en slem spiseforstyrelse, diffuse smerter fra top til tå og siden stress.

Elena Helina, helates, bliv sund og hel indefra og udJeg er universel og tror på kroppens visdom og andre ældgamle videnskaber som numerologien
Grundliggende har jeg altid troet på noget større – noget universelt. At der er mere mellem himmel og jord, end det vi fysisk og håndgribeligt kan dokumentere, og at vi tiltrækker det i livet, der er et match til dén vi er og de følelser, vi har i spil.

At vores krop, vores relationer, vores karriere og forretning – ja vores liv generelt spejler, hvordan vi har det indeni.

Så længe, jeg husker tilbage, har jeg længtes efter at være en anden end mig, men i virkeligheden handlede det om, at jeg slet ikke kunne finde ud af at være mig, fordi jeg troede, at jeg skulle være som alle andre og leve op til nogle ydre standarder, som slet ikke passede til mig.

Da jeg i mange år havde kæmpet forgæves for at blive fri og hel og tilfreds med mig selv og min krop via alskens kure, en hel del fitness, diverse andre ydre tiltag og alternativ hjælp, opdagede jeg, at jeg selv holdt nøglen til at finde hjem og blive en fri og hel udgave af mig.

Vejen gik gennem kroppen, og jeg begyndte at lytte mere til dens visdom og mine fysiske behov.

Sund indefra

Det var her min ‘sund indefra’ rejse startede for alvor. En rejse, som jeg har skrevet bogen ‘Sund Indefra – Sådan!‘ om, fordi jeg ikke kunne lade være med at formidle mit budskab.

Rejsen fortsatte efter bogen og blev forlænget af en endnu dybere rejse hjem i mig med kroppen som genvej.

Kroppen som genvej og indre GPS

Kort fortalt, har jeg gået vejen ud af stress, smerter, spiseforstyrrelse og en helt igennem selvsaboterende livsstil og til en krop i balance og et liv, som nærer og opbygger mig på alle måder, og hvor jeg hver dag glædes over at kunne gøre en forskel for min omverden bare ved at være mig.

Jeg bruger kroppen som genvej og GPS gennem livet.

Kroppen lyver aldrig, og den er et direkte spejl på, hvilke følelser og overbevisninger, der står i vejen for, at vi kan skabe det liv, der er et match til os.

Den er også vores ultimative genvej til at forløse de blokeringer, der står i vejen for den forandring, vi ønsker.

Mit livsformål er at inspirere og løfte andre, der er klar til gå vejen

Essensen i min forretning er netop at inspirere og hjælpe andre til at finde hjem i dem og skabe det liv, der nærer dem, med kroppen som genvej.

Dét er mit unikke bidrag til verden. Mit livsformål. Og min overordnede intention i alt, jeg gør. Jeg kan faktisk slet ikke lade være.

Jeg har selv gået vejen, og jeg vil elske at inspirere dig til at finde DIN vej.

Privatpersonen

Gift med min helt og mor til de skønneste børn – mine største læremestrer
Jeg er født i 1972, gift med min helt, Jesper og mor til de skønneste, skøreste, sejeste unger Paula fra 2005 og Lukas fra 2008.

Både min mand og jeg er opvokset i Stenløse, og vi bor nu i Ølstykke, hvor vi nyder at have meget af det fælles netværk, børnehave og skole samt mine forældre og mine skønne forretning indenfor rækkevidde.

Fra pæn pige til crazy lady 
Som så mange andre, jeg kender, er jeg opdraget som den “Pæne Pige”, og har haft oceaner af regler og løgnehistorier med mig i bagagen om, hvordan jeg skal se ud, opføre mig og i det hele taget leve MIT liv.

Jeg brugte mange år og meget krudt på at uddanne mig bogligt og skabe mig en karriere som lønmodtager og et liv, der så vidt muligt lignede det liv, jeg kendte hjemmefra.

I mit indre drømte jeg bare om at skabe en hverdag og et liv, jeg kunne glæde mig over hver dag og om at gøre en forskel for andre.

Da jeg endelig fandt min vej og begyndte at finde hjem i mig og min unikhed frem for at forsøge at passe ind i andres normer, standarder og forventninger, opdagede jeg, hvem jeg i virkeligheden er, og hvad der gør mig glad og får mig til at føle mig levende.

Jeg elsker at…

Inspirere andre til at mærke efter og gå med dét, der føles sandt for dem

Være i mit crazyness es og sprede energi og glæde fra dét sted, hvor det føles rent og ubetinget

Udforske kroppens magi og videreformidle den til resten af verden

Vende tingene på hovedet og formidle mit budskab på en umiddelbar og intuitiv måde

Lave og spise mad af rene råvarer lavet med kærlighed og i smukke farver – allerhelst efter mine egne intuitive opskrifter

Rejse og begå mig i forskellige kulturer og ikke mindst tale alle de sprog, jeg kender i én pærevælling – også finger- og kropssprog ;-).

Være en innovativ, impulsiv og skabende Ole Opfinder

Interagere og udveksle følelser og refleksioner med andre på en no filter og no bullshit måde

Connecte med andre skønne, skæve sjæle, der som jeg er på en indre rejse mod flow og frihed indefra og ud

Min faglige baggrund

  • Studerer til numerolog hos Alberthe Toft, 2017/18
  • Krops Master fra Phoebe Correli, juni 2015
  • Forfatter til bogen ‘Sund indefra – Sådan’, september 2013
  • Kraniosakralterapeut fra Bodyhelp, 2013
  • Velværemassør fra At Work, 2011
  • Kost- og sundhedscoach fra ProAcademy, 2010
  • Pilatesinstruktør fra Fitness Consulting ved Bettina Borg, 2008
  • Koordinator og konsulent, KU 2001- 2011
  • Master of Language Administration fra CBS, 2005
  • Bachelor i Erhvervssprog (spansk og engelsk) fra CBS, 1995
  • Har boet, studeret og arbejdet i Spanien
Back To Top