skip to Main Content

Om Elena Helina og filosofien bag

Mit navn er Elena Helina, og du må gerne bare kalde mig Elena ;-).

Forkerthedsfølelse har domineret 30 år af mit liv
Jeg har hele mit liv følt mig fundamentalt forkert i forhold til andre mennesker, og jeg har kæmpet for at høste anerkendelse på det ydre plan for at dulme mit lave selvværd og følelsen af aldrig at være god nok.

Har totalt overhørt mig selv og min intuition for at passe ind
Jeg er født med en stærk intuition, og én af mine største blokeringer – og smerter gennem livet har netop været at overhøre dén og forsøge at passe ind i en standard.

Elena Helina, helates, bliv sund og hel indefra og udJeg er universel
Grundliggende har jeg altid troet på noget større – noget universelt. At der er mere mellem himmel og jord, end det vi fysisk og håndgribeligt kan dokumentere, og at vi tiltrækker det i livet, der er et match til dén vi er og de følelser, vi har i spil.

Alt spejler hvordan vi har det indeni
At vores krop, vores relationer, vores karriere og forretning – ja vores liv generelt spejler, hvordan vi har det indeni.

Så længe, jeg husker tilbage, har jeg længtes efter at være en anden end mig, men i virkeligheden handlede det om, at jeg slet ikke kunne finde ud af at være mig, fordi jeg troede, at jeg skulle være som alle andre og leve op til nogle ydre standarder, som slet ikke passede til mig.

Det blev jeg syg af – både mentalt og i min fysiske krop
Jeg udviklede blandt andet en slem spiseforstyrelse, diffuse smerter fra top til tå og siden stress.

Da jeg i mange år havde kæmpet forgæves for at blive fri og hel og tilfreds med mig selv og min krop via alskens kure, en hel del fitness, diverse andre ydre tiltag og alternativ hjælp, opdagede jeg, at jeg selv holdt nøglen til at finde hjem og blive en fri og hel udgave af mig.

Vejen gik gennem kroppen, og jeg begyndte at lytte mere til dens behov.

Sund indefra

Det var her min ‘sund indefra’ rejse startede for alvor. Dén rejse, som min bog ‘Sund Indefra – Sådan!‘ fra 2014 er baseret på.

Rejsen fortsatte efter bogen og blev forlænget af en endnu dybere rejse hjem i mig med kroppen som genvej.

Kroppen som genvej og GPS

Kort fortalt, har jeg gået vejen ud af stress, smerter, spiseforstyrrelse og en helt igennem selvsaboterende livsstil og til en krop i balance og et liv, som nærer og opbygger mig på alle måder, og hvor jeg hver dag glædes over at kunne gøre en forskel for min omverden bare ved at være mig.

Jeg bruger kroppen som genvej og GPS gennem livet.

Kroppen lyver aldrig
Den er et direkte spejl på, hvilke følelser og overbevisninger, der står i vejen for, at vi kan skabe det liv, der er et match til os.

Den er også vores ultimative genvej til at forløse de blokeringer, der står i vejen for den forandring, vi ønsker.

Inspirerer og hjælpe

Essensen i min forretning er netop at inspirere og hjælpe andre til at finde hjem i dem og skabe det liv, der nærer dem, med kroppen som genvej.

Dét er mit unikke bidrag til verden. Mit livsformål. Og min overordnede intention i alt, jeg gør. Jeg kan faktisk slet ikke lade være.

Jeg har selv gået vejen, og jeg vil elske at inspirere dig til at finde DIN vej.

Privatpersonen

Mor og kæreste til de skønneste børn og deres far – mine dejligste læremestre
Jeg er født i 1972, gift med min helt, Jesper og mor til de skønneste, skøreste, sejeste unger Paula fra 2005 og Lukas fra 2008.

Både min mand og jeg er opvokset i Stenløse, og vi bor nu i Ølstykke, hvor vi nyder at have meget af det fælles netværk, børnehave og skole samt mine forældre og mine skønne forretning indenfor rækkevidde.

Pæn pige – symdromet
Som så mange andre, jeg kender, er jeg opdraget som den “Pæne Pige”, og har haft oceaner af regler og løgnehistorier med mig i bagagen om, hvordan jeg skal se ud, opføre mig og i det hele taget leve MIT liv. Jeg har derfor også brugt det meste af mit krudt på at uddanne mig bogligt og skabe mig en karriere som lønmodtager.

Min drøm er livsglæde og at gøre en forskel
Jeg har altid drømt om at gøre en forskel og skabe en hverdag og et liv, jeg kunne glæde mig over hver dag!

Jeg elsker at

Jeg elsker at være i mit es og sprede liv og glæde fra dét der sted, hvor det føles rent og ubetinget.

Jeg elsker at udforske kroppens magi, at skrive, at vende tingene lidt på hovedet.

Jeg elsker mad af rene råvarer lavet med kærlighed og i smukke farver – allerhelst min egen lavet på egne opskrifter.

Jeg elsker at rejse og tale alle de sprog, jeg kender i én pærevælling – også finger- og kropssprog ;-).

Jeg er en Ole Opfinder og elsker at udvikle og skabe, udforske kroppens magi, at dele mine erfaringer og refleksioner med mine ord. Til gengæld hader jeg administration og langsommelig IT, normer og standarder.

Jeg elsker at connecte med andre skønne, skæve sjæle, der som jeg er på en indre rejse mod fysisk og mental frihed.

Min faglige baggrund

  • Kropsmaster fra Phoebe Correli, juni 2015
  • Forfatter til bogen ‘Sund indefra – Sådan’, september 2013
  • Kraniosakralterapeut fra Bodyhelp, 2013
  • Velværemassør fra At Work, 2011
  • Kost- og sundhedscoach fra ProAcademy, 2010
  • Pilatesinstruktør fra Fitness Consulting ved Bettina Borg, 2008
  • Koordinator og konsulent, KU 2001- 2011
  • Master of Language Administration fra CBS, 2005
  • Bachelor i Erhvervssprog (spansk og engelsk) fra CBS, 1995
  • Har boet, studeret og arbejdet i Spanien
Back To Top